Download hele teksten som word-dokument ved at klikke på overskriften. Download fotos ved at klikke på det ønskede billede. Alle fotos er i 300 dpi, rgb-farver, jpg-filer i press-optimized kvalitet.
Tilbage til oversigt :::

24/01-11: Familien Lindell skal leve et "One Tonne Life"
En svensk familie bestående af far Nils, mor Alicja og de to teenagere Hannah og Jonathan har sagt ja til at være testpiloter på rejsen mod en klimasmart fremtid. I efteråret præsenterede tre svenske virksomheder, A-Hus, Vattenfall og Volvo, klimaprojektet "One Tonne Life", der skal vise, hvad det betyder i praksis for en familie at leve klimasmart i et enegieffektivt træhus med en el-bil til transporten og avancerede energiløsninger, der reducerer strømforbruget. Siden har den svenske fødevarekæde ICA og tyske Siemens sluttet sig til projektet, hvis mål det er at begrænse husstandens udledning af CO2 pr. person til max. én ton om året sammenlignet med det nuværende gennemsnit på seks til otte tons.